Hop til indhold

Sæt dit aftryk - materiale

Her på siden kan du hente publikationen ”Sæt dit aftryk”, som handler om aktivt medborgerskab med fokus på at skabe elevdeltagelse, elevdemokrati og stærke elevråd. Materialet er målrettet udskolingen og ungdomsuddannelser.

Al undervisning er en central arena for udviklingen af vores demokratiske færdigheder. I alle fag møder de unge forskellige opfattelser af, hvordan fællesskab og samfund skal indrettes, hvad der skal tillægges værdi, og hvad eller hvem vi har et ansvar overfor. Her får de demokratiets spilleregler ind under huden. Her erfarer de i praksis, at de kan påvirke samfundet og sætte deres aftryk.

Formålet med ”Sæt dit aftryk” er at give eleverne erfaring med demokratiske processer og værktøjer til at være aktive medborgere, der ønsker at leve i et fællesskab, hvor alle er inkluderet. I Sæt dit aftryk får eleverne inspiration til at deltage, tage ansvar for hinanden og helst også lyst til at udvikle fællesskaber både i og uden for skolen. Vi har sammensat en række aktiviteter, der kan støtte elevdemokratiet i udskolingen og på ungdomsuddannelserne.

Publikationen er udgivet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Børne- og Undervisningsministeriet, Center for Udgående Kvalitetsarbejde.