Deep Democracy

Alle stemmer skal høres i klasserummet – også de upopulære. På den måde træffes de bedste beslutninger. Det er grundtanken bag metoden Deep Democracy. 

20. august 2019

Deep Democracy er en metode, som er skabt for at omfavne og bruge uenigheder som en del af elevers læringsproces. Formålet er, at flere børn og unge skaber deres egne holdninger, og samtidig lærer at lytte til, og forstå, hvis andre er uenige. Deep Democracy indeholder forskellige redskaber og metoder, som alle har fokus på at skabe et trygt rum for dialog og debat. Her skal alle opleve, at der er plads til at sætte ord på sine holdninger– også dem der ikke er vant til det. Deep Democracy skal være med til at give lærere, pædagoger og andre fagprofessionelle redskaber til at åbne op for dialog og debat blandt børn og unge og derigennem skabe bæredygtige fællesskaber.  

Her på siden kan du finde en podcast, hvor du kan høre mere om Deep Democracy. Podcasten er optaget på Hvidovre Gymnasium, som i samarbejde med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet afholdt en temadag i demokratiets tegn.